Skisafari i Canazei igen i år

Viktor ser op mod himlen, i dag er den grå og skyerne gør at solen ikke går igennem ned til dalen i Canazei. Han drog af sted til Canazei for nogle uger siden og helt religiøst faldt sneen samtidig. Han blev et split sekund enig med ham selv, om at det var en hjertelig velkomst til ham, men har efterhånden måtte sande, at det nok nærmere var tilfældigheder, der havde udgjort sammentræffet. Sneen er nemlig forsvundet igen i dalen, sammen med de stigende temperature der kom snigende. Dog er han fortrøstningsfuld. Viktor kender Canazei godt, føler sig hjemme her, selvom Sverige egentlig er hans hjemland. Så han ved også at sneen er på vej igen og ærgrer sig derfor ikke over skyerne på himlen, som inden længe vil være fyldt med den blødeste sne. Når den falder og Slopetrotter Skitours gæster melder deres ankomst, kan han endelig tage dem med på skisafari, en 2-dages tur i området med skiene godt spændt på og hver nedfart med sin unikke følelse af frihed i alpernes luftlag. Det bedste ved skisafarien er solopgangen efter overnatning i en hytte på bjerget. At vågne lige før solen står op, tage en kop varm ny brygget kaffe, smage nænsomt på den og herefter åbne døren ud til terrassen. Det bliver aldrig bare et arbejde for Viktor, for hver solopgang har sin egen struktur og sit eget budskab. Og den begejstring gæsterne har hver gang, er lige så berigende som selve solopgangen. Viktor ved, at det lige om lidt er en realitet, for sæsonen starter nu i Canazei.