Skiløb i verdensklasse

Dolomitterne byder på 1220 km skiløb i absolut verdensklasse. Når man er på skiferie i Canazei, opstår derfor luksusproblemet: Hvor skal man begynde?

For at hjælpe jer med at planlægge skidagene her i Italien har vi her lavet en lille guide til nogle af vores egne yndlingssteder i det enorme skisystem.

Dolomitti Superski bestå af tolv forskellige dale, og vores udgangspunkt Canazei finder vi i dalen Val di Fassa. Val di Fassa er en af de fire såkaldt Ladin Valleys; Val di Fass, Val Gardena, Alta Badi og Arabba. Tilsammen udgør de fire dale Sella Ronda – den mest velkendte skitur i Italien og et must, når man er på skiferie i Canazei! På en ca. 40 km lang tur kommer man rundt om det karakteristiske Sella-massiv via primært røde og blå pister. Det er en perfekt måde at udforske området og få et billede af, hvordan man finder rundt mellem de forskellige dele af skisystemet.Skiløb i Canazei

Ikke langt fra Canazei findes også “Queen of the Dolomites”, gletscheren Marmolada, som med sine 3.343 m.o.h. er Dolomitternes højeste punkt. Tre kabinelifter tager dig fra bunden af dalen op til Punta Rocca. Herfra kan du se, hvordan Dolomitter breder sig ud under dig – en storslået udsigt, du ikke finder andre steder i verden. Men ikke nok med det. Fra toppen venter der dig en fantastisk tur på gode røde pister hele 2.000 højdemeter ned til dalen. Det kan mærkes i benene bagefter, det kan vi godt garantere!

Ovre i dalen Val Gardena ligger Champonoi, hvor World Cuppen i Super G og styrtløb løber af stablen. Tag udfordringen op på den sorte piste Saslong, samme piste som verdens dygtigste skiløbere flyver ned ad med flere hundrede km/t.En virkelig sjov piste, der er skiftevis er helt stejl og flader lidt mere ud, så den også er mulig at komme ned ad for os, som måske ikke er helt på World Cup-niveau endnu.

I Seceda, en anden del af Val Gardena, finder du den længste piste i hele Dolomiti Superski. Den heller La Longía og er en rød piste på hele 10,5 km. Ved bunden ligger desuden en af guidernes favoritrestauranter, Val d’Anna, hvor vi plejer at spise frokost på vores pistevisninger i området.

Skiområdets anden World Cup-piste hedder Gran Risa og findes i La Villa, Alta Badia. Ingemar Stenmark skulle engang have udtalt, at Gran Risa er hans favoritpiste, hvilket han dog hurtigt fik trukket tilbage igen. I den korrigerede version lyder det, at Ingemar-pisten hjemme i Tärnaby “selvfølgelig er hans favorit”, men at Gran Risa ifølge ham er den bedste piste i Italien. Vi ved ikke helt, hvad vi skal tro, men vi kan i hvert fald fortælle, at VI synes det er en fed pister, som helt klart er en tur (eller flere!) værd.

Bjergtoppen Lagazouoi ligger i det område, som hører til Cortina d’Ampezzo, og er lidt sværere at komme til. Tager man turen er det dog helt klart anstrengelserne værd! På bjergets bagside går den såkaldte “Hidden Valley”, som omtales som en af verdens smukkeste pister. Vi guider kan kun være enige. Her er udsigt over bjergformationer, som leder tankerne over på Gran Canyon, magiske isvandfald og glimtende snedækkede vidder.

Skiløb i Canazei

Skiområdet er enormt, og mulighederne uendelige. Ovennævnte mål for dagsudflugter er blot et lille udvalg. Tag fat i en af os guider og spørg, så viser vi med glæde, hvordan I finder til de forskellige dele af systemet, hvor I finder en hyggelig frokostrestaurant, eller hvilke pister vi selv er mest pjattede med.

Vi ses på pisterne.

En oplevelse for livet

  • Vil du udfordres og have mest muligt ud af skidagene med skiløb fra solopgang til lifterne lukker?
  • Er du klar til at opdage nye områder, som de fleste besøgende aldrig får at se, og til at prøve det fantastiske skiløb langt væk fra de andre turister?
  • Vil du opleve et af stederne på UNESCO’s verdensarvsliste; de smukke Dolomitter og deres unikke natur, mens du har ski under fødderne og vind i håret?

Så er skisafari et eventyr, der er lige noget for dig!

Canazei

På en to- eller fem-dages tur begiver vi os ud blandt bjergene for at udforske det bedste, som verdens største skiområde har at byde på. Med skiløb fra morgen til aften bevæger vi os langt ud i skisystemet og udforsker hver dag nye steder med nyt skiløb. Skønne blå skråninger, herlige røde carvingpister og fartindbydende sorte udfordringer.

Om aftenen overnatter vi på hyggelige hoteller eller rifugios med halvpension oppe i bjergene. At vågne op i flere tusind meters højde, se solen male bjergtoppene i varme toner og kaste sig ud på dagens første tur på de urørte pister – den følelse, det giver, kan ikke forklares med ord. Det må opleves!

Tag med på en tur og giv dig selv en oplevelse for livet.Canazei