Canazei – Det bedste af to verdener

Når du rejser til Canazei, kan du ikke bare se frem til skiløb i verdensklasse. I Canazei kan du også godt forvente fantastiske madoplevelser!

Her kan du få både pizza, pasta, polenta, wienerschnitzel og tris canideli, som er delikatesser fra både Østrig og Italien. I Canazei får du altså det bedste fra to verdener!

De forskellige nationalspiser er havnet i Canazei på grund af Første Verdenskrig, hvor Østrig-Ungarn og Italien kæmpede om Tyrol. Det endte med, at Tyrol blev delt, så Sydtyrol var italiensk, mens Nord- og Østtyrol fortsatte med at være en del af Østrig.

Canazei ligger i Sydtyrol, ca. 80 km fra den østrigske grænse, og derfor finder man en blanding af østrigsk og italiensk kultur i området. Det betyder bl.a., at du på restauranter kan vælge mellem en klassisk italiensk pastaret og en typisk østrigsk wienerschnitzel.

Hvilket efter vores mening er en perfekt kombination!

Sol i Canazei

Der er masser af gode restauranter og caféer på pisterne i Canazei. Her kan du sidde i solen på terrassen og nyde udsigten over bjergene. Eller du kan sidde indenfor ved kaminen og lune dig. På nærmest hver en piste kan du finde et hyggeligt lille spisested.

Nede i selve Canazei by er der mange forskellige restauranter, så der er rigeligt at vælge imellem. Alt fra en lækker pizza, når det skal gå lidt hurtigt, til en større gourmetmiddag, der kan tilfredsstille enhver feinschmecker.

Frokostpause i Canazei

Efter snart tre måneder i Canazei er vi stadig vilde med den mad, byen har at byde på.

Så når du rejser på skiferie i Canazei, kan du godt regne med herlige frokostpauser og fantastiske middage!