Världens bästa skidområde – Dolomiti Superski

Blandt de høje tinder i hjertet af Dolomitterne ligger Canazei. Byen er ganske lille, faktisk kan man gå fra den ene ende til den anden på blot 15 minutter. Men Canazei hører til et kæmpe skiområde, nemlig Dolomiti Superski.

Pistevisning Canazei

Dolomiti Superski er faktisk et af verdens største (og bedste!) skiområder med sine 1.220 km pister.

Noget af det, der kendetegner Dolomiti Superski, er det kendte bjergmassiv Sella. Man kan køre nogle fantastiske ture rundt om bjerget, både med og mod urets retning.

Ikke langt fra Canazei finder du gletscheren Marmolada. Med sin utrolige udsigt og lange pister er Marmolada et must, når man er i Dolomiti Superski. Det bedste ved skiområdet er, at det er så stort, og at der er så mange muligheder. Man behøver knapt nok at tage den samme piste to gange, hvis man ikke vil.

Picnic Canazei

Der er brede pister, smalle pister, lange pister og korte pister. Med så stort et skiområde findes der skiløb for enhver smag, både for unge som gamle, nybegyndere som eksperter.

Vil man have mest muligt ud af skiferien, så kan man tage med på vores skisafari. Vi har både en 5-dages og en 2-dages skisafari, hvor man tage med en af os guider rundt i det store område og overnatter forskellige steder undervejs. Det er absolut en fantastisk oplevelse.

Canazei solopgang

Denne sæson har vi desværre ikke fået alt for meget natursne. Men her i Italien har de altså virkelig styr på at lave kunstsne, så de kan alligevel holde omkring 1100 km pister åbne på trods af de ikke så gavmilde vejrguder. Vejret ser dog heldigvis ud til at ændre sig nu, og i sidste uge sneede det 5 ud af 7 dage. Det kan gøre os guider i godt humør! Endelig er der også hvid ved siden af pisterne, og Canazei er hyggeligere end nogensinde før.