Vinteren står for døren

Vinterens første sne er faldet i Canazei, snekanonerne er i fuld sving, og lige om lidt står vores guider klar i skiområdet for at tage imod sæsonens første gæster. Vi glæder os til igen i år at kunne byde jer velkommen i verdens største sammenhængende skiområde og en af vores mest populære destinationer.

Siden sidste sæson er et par af skiområdets lifte blevet opgradet, flere pister er blevet udvidet og forbedret, og et par helt nye pister er også kommet til. Hos Slopetrotter har vi også tilføjet en ny gourmettur til Canazei til programmet, så du kan kombinere skiløb og lækker mad på ferien. Der er med andre ord endnu mere at glæde sig til på årets skiferie i Canazei!